HJEM

NYE
ORGLER

SERVICE
RESTAURERING HISTORIE

English Version
Kjøllefjord Projekt 1951-2013 - Bygning og tilbygning.


Efter den 2. verdenskrig oprettedes i Danmark fonden ”Danmarks Kirkegave til Norge og Finland” til støtte og hjælp til genopbygning af kirker i Finnmarken. Begge lande havde været ramt af krigen i en langt større grad end Danmark. Det blev besluttet at alle midler som blev indsamlet i kirkebøsserne i Danmark i april 1947 ville tilgå fonden, det var et for denne periode meget stort beløb som fonden modtog efter indsamlingen.

Byen Kjøllefjord i Finnmarken i Norge blev i december 1944 brændt ned af de tyske tropper så der ikke var noget de russiske styrker kunne bruge når tyskerne havde trukket sig tilbage.

Det blev efter krigen besluttet at fonden ville finansiere bygningen af en ny kirke i Kjøllefjord tegnet af den norske arkitekt Finn Bryn. Der var også planlagt at bygge et orgel på 16 stemmer i kirken, men dels på grund af tid og penge endte det med et 6 stemmers orgel uden pedal.
Orglet blev installeret og intoneret af Walther og Erik Frobenius juli 1951.

Kirken ønskede i mange år at udvide orglet henimod det oprindelige orgel på 16 stemmer og endelig efter flere års indsamling blev kontrakten på en udvidelse underskrevet i marts 2012 og i december 2013 blev det nye orgel indviet.

Det nye orgel er nu 18 stemmer, 2 manualer og pedal, det gamle orgel er rygpostiv uden ændringer af pibematerialet, bagved står hovedværket på 8 stemmer og bag dette står pedalet med 4 stemmer.

Orglet har mekanisk traktur og registratur, 3 mekaniske koblinger.



Billedet er taget i forbindelse med intonationsarbejdet i 2013.





Orglet blev intoneret af Ole W. Høyer i kirken i november 2013. Kirken kunne nu arrangere koncerter med det nye orgel i de følgende år.





Piber i rygpositivet.
Subbas 16' i pedalet.
Trompet 8' i hovedværket

Billeder fra vores arkiv 1951 - Walther Frobenius - Erik Frobenius.





Kontakt:
Tel.: +45 45870755      
E-mail: th@frobenius.nu
Web: http://www.frobenius.nu


Birkerød:
Th. Frobenius & Sønner Orgelbyggeri
Hammerbakken 20.
3460 Birkerød
Danmark

CVR.Nr: 11845118

Horsens:
Th. Frobenius & Sønner Orgelbyggeri
Grønlandsvej 9
8700 Horsens
Denmark
CVR.Nr: 11845118
WORK IN
All trademarks mentioned herein are the property of their respective owners © Copyright 1909-2014 Th. Frobenius & Sønner Orgelbyggeri A/S.,  All rights reserved.