Temperatur og luftfugtighed

Skadedyr og svampe


En vejledning udarbejdet af Orgelbyggeriet Th. Frobenius & Sønner

For yderligere information og rådgivning kontakt orgelbyggeriet

Ethvert musikinstrument påvirkes af det rumklima, det opbevares eller anvendes i. Dette gælder også orgler, og man bør derfor give orglet så gode klimatiske forhold som overhovedet muligt.

Temperatur og luftfugtighed er de to væsentligste faktorer, som påvirker instrumentet. Der bør derfor ved ethvert orgel være et termometer og et hygrometer af god kvalitet, og især sidstnævnte bør aflæses jævnligt, hvilket vil sige: Ikke kun på søndage, hvor rumklimaet ofte er anderledes end på hverdage.

Temperatur:

Hvad temperaturen angår, behøver kirken ikke at være opvarmet, når orglet ikke anvendes. Minimumstemperaturen bør dog ligge lidt over frysepunktet, idet der ved lavere temperaturer kan opstå tinpest: En sjælden tilstand, hvor pibernes metal krystalliserer og smuldrer.

Når kirkerummet varmes op til en kirkelig handling, absorberer orglets piber varmen fra luften, men det tager nogen tid. Det vil i øvrigt altid være således, at store piber er længere om at blive varmet op, hvorimod de helt små piber hurtigt følger med. Anvendes orglet på et tidspunkt, hvor temperaturen stiger, eller hvor ikke alle piber har absorberet varmen, vil det klinge falskt. Orglet tager ingen som helst skade af det, men det kan være så slemt, at det næsten ikke er til at holde ud at høre på. Når temperaturen stabiliserer sig, eller når alle piber er varmet op til samme temperatur, stemmer orglet igen. En god regel er derfor at varme kirken op til den ønskede stabile temperatur, således at rummet har denne temperatur i mindst 4-5 timer, før orglet skal anvendes.
Det vil dog være således, at hvis et orgel er stemt ved f.eks. 20o Celsius, ja så stemmer det kun helt perfekt ved 20o, men det kan sagtens anvendes ved andre temperaturer, når blot ovenstående tages i betragtning. Dette gælder imidlertid kun for orglets labialstemmer. Har orglet rørstemmer, også kaldet tungestemmer, stemmer disse kun, når rummet og orglet har nøjagtig den temperatur, som var til stede, da de sidst blev stemt. Rørstemmerne stemmer organisten imidlertid selv, så det er ikke noget stort problem. 

Er kirken opvarmet af et ældre varmeanlæg med varmluftsindblæsning, kan de varme luftstrømme periodisk påvirke orglets stemning. Træk fra åbne døre eller vinduer kan have samme negative indflydelse.
 
Som nævnt behøver man ikke af hensyn til orglet at opvarme kirken til daglig. Noget andet er at der er ubehageligt, for ikke at sige umuligt, for organisten at øve i et koldt kirkerum. Man kan tage varmt tøj på, men kolde fingre kan man næsten ikke bevæge og ingen kan jo spille med handsker på. Nogle organister klarer sig med en lille elektrisk varmluftsblæser, men den varme luftstrøm påvirker i høj grad orglets stemning. Vi kan anbefale følgende løsninger som kan anvendes enkeltvis eller kombineret:

• En elektrisk varmeplade som monteres under pedalklaviaturet.
  
  
• En nodelampe med indbygget, justerbar strålevarme.
  
  
• En elektrisk (flytbar) varmeplade, som kan opstilles bag organistens ryg.
  
  
• En elektrisk radiator som monteres under organstens bænk.

Vi forhandler alle ovenstående komponenter og rådgiver gerne om hvad der vil være optimalt i de enkelte tilfælde.   

Luftfugtighed:

Den såkaldte relative luftfugtighed måles med et hygrometer. Luftfugtigheden bør ligge mellem 50% og 70%, men kortere perioder med større udsving kan normalt tolereres.

Er luften gennemgående for tør, sker der en udtørring af instrumentets træværk og i øvrigt også af kirkens øvrige inventar. De fleste mekanikdele i instrumentet er af træ, og det samme gælder vindlader, bælge mv. Derfor kan udtørring medføre mekaniske skavanker og i svære tilfælde endda sprængninger, således at luftvejene bliver utætte. Har orgelhuset massive fyldingsdøre, kan disse svinde, således at de ikke længere passer i rammerne. Dette kan tydeligt ses, idet den del af fyldingerne, som før var skjult af rammerne, har en lysere farve. Voldsomme udtørringsskader opstår oftest ved, at et varmeanlæg løber løbsk, eller hvis der har været varmet kraftigt op i dagevis. Er problemet generelt, kan et befugtningsanlæg overvejes, men det er ikke en sundmåde at regulere luftfugtigheden på, og det må derfor betragtes som en nødløsning.  

Er luften gennemgående for fugtig, udvider orglets træværk sig. Mekanikdele kan derved klemme og sætte sig fast, og i det hele taget kan for høj luftfugtighed være årsag til en lang række problemer. Hertil kommer, at borebiller normalt kun findes, hvor der er tilstrækkelig fugtigt. Risikoen for svamp i træværket er også til stede, hvis træet er for fugtigt.
(Se afsnit vedrørende skadedyr og svampe).

Der findes kirker, hvor ydre omstændigheder er skyld i fugtproblemet, og hvor det derfor er meget vanskeligt at løse. I sådanne tilfælde må kirkens arkitekt eller anden sagkyndig tages med på råd. Oftest er problemet dog kun. at den fugtige luft ikke kan komme ud af kirken. Det er derfor vigtigt at lufte godt ud, ikke mindst umiddelbart efter kirkelige handlinger, hvor der har været mange mennesker i kirken. En god regel er at lufte ud umiddelbart efter kirkelige handlinger, inden fugten sættes sig, og indtil temperaturen kun er 50 højere indvendig end udenfor. Er luften udenfor for varm, bør der ikke luftes ud i længere tid, da den varme luft vil drive ind i kirken, hvor den kondenserer og bliver til fugt. Det allerbedste er at lufte ud om natten, og et par små åbne trækruder er tilstrækkeligt. En svag opvarmning af kirkerummet kan medvirke til at drive den fugtige luft ud, men altså kun hvis der samtidigt er åbne døre eller vinduer.  Det er i øvrigt ikke svært at mærke, om en kirke er fugtig. Virker den klam, og lugter den muggent, har orglet det næppe godt.

Et par små varmelegemer i bunden af orglet kan ofte hjælpe med at holde instrumentet nogenlunde tørt. Den svage varme sætter luften i bevægelse og er med til at drive fugten ud. Det er altså ikke store varmegrader, som skal til. Sådanne varmelegemer bør kun monteres efter samråd med orgelbyggeren og naturligvis på et sted i orglet, hvor de ikke forstyrrer mekanik og andre dele. Den elektriske tilslutning må kun foretages af en elinstallatør. I øvrigt skal varmelegemerne tilsluttes således, at de også varmer, når orglet er slukket.   

Der findes også elektriske affugtere, men disse trækker blot fugtigheden ud af kirkens mure og er derfor næppe nogen god løsning.  

Som nævnt aflæses luftfugtigheden på et hygrometer. Det fås både som elektroniske digitalinstrumenter og de mere traditionelle instrumenter med en viser og en rund skala. Sidstnævnte skal justeres mindst en gang om året, hvilket gøres ved at pakke hygrometeret ind i en opvredet klud i ca. 30 minutter, hvorefter det skal vise 95%. Viser det forkert, kan det justeres med en lille skruetrækker, indtil viseren står på 95%. Der er normalt et lille hul i hygrometerets side, hvori den lille justeringsskrue sidder.

Skadedyr og svampe

Borebiller:

Forekommer oftest, når træet er tilstrækkeligt fugtigt, normalt over 70%. Bløde træsorter har størst risiko for at blive angrebet.
Borebillens larver spiser træet, gnaver lange gange og efterlader det som træmel. Efter 3-4 år gnaver de sig ud gennem træets overflade, bliver til nye biller, og så er en ny generation klar til at gøre skade. Skaderne kan, hvis der ikke gribes ind, blive ganske omfattende og kan let sprede sig til andet træværk i nærheden.
Borebillerne kan bekæmpes ved påsmøring af et kemisk middel. Dette kræver ofte, at piber og måske andre dele tages ud af orglet, og er der i forvejen støv og snavs, må træværket rengøres, før man kan se, hvor hullerne er. Selv da kan det være vanskeligt at nå ind i alle huller og gange, med mindre man anvender en injektionssprøjte. Er der tale om større angreb af borebiller, kan behandlingen med fordel udføres i samarbejde mellem orgelbyggeriet og et firma, som er specialist i skadedyrsbekæmpelse.


Mus:

Kan gøre stor skade i orgler. De gnaver i bælgenes fåreskind, i filt og meget andet.
Musefælder er en effektiv løsning, men placer ikke fælderne inden i orglet. Det frister jo blot musene til at kravle derind. Af samme grund bør der heller ikke lægges gift i selve instrumentet.


Møl:

Larverne spiser de mange filtforede lejer og anden filt i orglets tekniske anlæg. Der fås forskellige midler mod møl, og fælles for disse er, at de skal udskiftes en gang om året.


Fluer og andre insekter:

Fluer og andre insekter gør normalt ingen skade på orglets dele, men et insekt, som falder ned i en pibe, kan meget vel bevirke, at tonen bliver mere eller mindre stum eller falsk.


Flagermus:

Flagermus flyver næsten udelukkende, når det er mørkt og ses derfor sjældent. Der kan således udmærket være flagermus i kirken, uden at man lægger mærke til dem. Et tydeligt tegn er pletter på orglets blanke facadepiber. Flagermusene strinter, mens de flyver, idet de i hviletilstand hænger med hovedet nedad. Syren ætser sig ind i pibernes metal, og selvom man ved polering kan fjerne det meste, kan der restere små sorte prikker. Polering af orgelpiber må naturligvis kun foretages af orgelbyggere.
Flagermus er i øvrigt fredede og må ikke bekæmpes, men man kan lukke huller og sprækker, som de kommer ind ad.


Skimmelsvamp:

Den mest almindelige svampetype i orgler er skimmelsvamp. Den kan forekomme, når træværket har en fugtighed på 70% eller derover. Skimmelsvampen er grå som mug, og i visse tilfælde kan træets overflade blive helt loddent. Den findes oftest inde i orglet, hvor luften er mere stillestående.     
Skimmelsvampens sporer, som afgives til luften, kan give helbredsmæssige problemer for personer, som opholder sig i rummet. Der kan være tale om allergiske reaktioner i næse og svælg. Svampen kan være mere eller mindre synlig året igennem, men man skal være klar over, at selv når den ikke ses, kan den være farlig for helbredet. Behandling af et skimmelsvampeangreb kræver normalt, at orglets indre renses, og at der sker en delvis adskillelse af instrumentets dele, således at man kan komme til overalt. Arbejdet bør derfor kun udføres af orgelbyggere. Behandlingen foretages ved påførelse af et kemisk svampedræbende middel.
En alternativ og tillige forebyggende metode er at montere et såkaldt ozonapparat i orglet. Apparatet udskiller luftarten ozon i små mængder, som dræber svampe og svampesporer.


Gul Tømmersvamp:

En meget alvorlig sag er Gul Tømmersvamp. Også denne svamp lever kun, hvor træværket er for fugtigt. Den kan udvikle og sprede sig med uhyggelig hast og kan på meget kort tid ”spise” alt træværk, lige fra orgel til loftsbjælker.

Udarbejdet af:

Henning Jensen
Th. Frobenius & Sønner

Maj 2007