Borebiller:
Forekommer oftest, når træet er
tilstrækkeligt fugtigt, normalt over
70%. Bløde træsorter har størst risiko
for at blive angrebet.
Borebillens larver spiser træet, gnaver
lange gange og efterlader det som
træmel. Efter 3-4 år gnaver de sig ud
gennem træets overflade, bliver til nye
biller, og så er en ny generation klar
til at gøre skade. Skaderne kan, hvis
der ikke gribes ind, blive ganske
omfattende og kan let sprede sig til
andet træværk i nærheden.
Borebillerne kan bekæmpes ved påsmøring
af et kemisk middel. Dette kræver ofte,
at piber og måske andre dele tages ud af
orglet, og er der i forvejen støv og
snavs, må træværket rengøres, før man
kan se, hvor hullerne er. Selv da kan
det være vanskeligt at nå ind i alle
huller og gange, med mindre man anvender
en injektionssprøjte. Er der tale om
større angreb af borebiller, kan
behandlingen med fordel udføres i
samarbejde mellem orgelbyggeriet og et
firma, som er specialist i
skadedyrsbekæmpelse.
Mus:
Kan gøre stor skade i orgler. De gnaver
i bælgenes fåreskind, i filt og meget
andet.
Musefælder er en effektiv løsning, men
placer ikke fælderne inden i orglet. Det
frister jo blot musene til at kravle
derind. Af samme grund bør der heller
ikke lægges gift i selve instrumentet.
Møl:
Larverne spiser de mange filtforede
lejer og anden filt i orglets tekniske
anlæg. Der fås forskellige midler mod
møl, fælles for disse er, at de skal
udskiftes en gang om året.
Fluer og andre insekter:
Fluer og andre insekter gør normalt
ingen skade på orglets dele, men et
insekt, som falder ned i en pibe, kan
meget vel bevirke, at tonen bliver mere
eller mindre stum eller falsk.
Flagermus:
Flagermus flyver næsten udelukkende, når
det er mørkt og ses derfor sjældent. Der
kan således udmærket være flagermus i
kirken, uden at man lægger mærke til
dem. Et tydeligt tegn er pletter på
orglets blanke facadepiber. Flagermusene
strinter, mens de flyver, idet de i
hviletilstand hænger med hovedet nedad.
Syren ætser sig ind i pibernes metal, og
selvom man ved polering kan fjerne det
meste, kan der restere små sorte
prikker. Polering af orgelpiber må
naturligvis kun foretages af
orgelbyggere.
Flagermus er i øvrigt fredede og må ikke
bekæmpes, men man kan lukke huller og
sprækker, som de kommer ind ad.
Skimmelsvamp:
Den mest almindelige svampetype i orgler
er skimmelsvamp. Den kan forekomme, når
træværket har en fugtighed på 70 % eller
derover. Skimmelsvampen er grå som mug,
og i visse tilfælde kan træets overflade
blive helt låddent. Den findes oftest
inde i orglet, hvor luften er mere
stillestående.
Skimmelsvampens sporer, som afgives til
luften, kan give helbredsmæssige
problemer for personer, som opholder sig
i rummet. Der kan være tale om
allergiske reaktioner i næse og svælg.
Svampen kan være mere eller mindre
synlig året igennem, men man skal være
klar over, at selv når den ikke ses, kan
den være farlig for helbredet.
Behandling af et skimmelsvampeangreb
kræver normalt, at orglets indre renses,
og at der sker en delvis adskillelse af
instrumentets dele, således at man kan
komme til overalt. Arbejdet bør derfor
kun udføres af orgelbyggere.
Behandlingen foretages ved påførelse af
et kemisk svampedræbende middel.
Gul Tømmersvamp:
En meget alvorlig sag er Gul
Tømmersvamp. Også denne svamp lever kun,
hvor træværket er for fugtigt. Den kan
udvikle og sprede sig med uhyggelig hast
og kan på meget kort tid ”spise” alt
træværk, lige fra orgel til
loftsbjælker.
For yderligere
information og rådgivning kontakt os.
Temperatur og luftfugtighed |
Nye Orgler
|
|
Top
|
|
Restaurering
|
|
|
