HJEM

NYE
ORGLER

SERVICE
RESTAURERING HISTORIE

English Version
Nye Instrumenter - Made in Denmark
Fremstillingen af såvel kunstnerisk- som akustisk veldesignede instrumenter, har altid haft en høj prioritet hos Frobenius. I udgangspunktet er alle instrumenter unikke, idet både klanglige udtryk og mekaniske løsninger bliver nøje tilpasset de lokale forhold.

Vi har gennem årene bygget mere end tusind orgler ikke bare i Danmark, men over hele verden; orgler i mange forskellige stilarter, designs og størrelser, og altid med den høje kvalitet for øje. Med orgelbyggeriets mere end 100-årige historie i bagagen, er vi hos Frobenius klar til fremtidens spændende orgelprojekter.

Vi kombinerer det traditionelle håndværk med den nyeste teknologi, lige fra tegnestuen til orgelmontagen i kirken. Hele det komplekse mekaniske forløb fra tangent til pibe er et resultat af århundreders tradition og erfaring indenfor orgelbyggeri. Ligesådan bliver fremstillingen af piber, i såvel metal som træ, udført på stort set samme måde i dag, som for et par hundrede år siden.




Tradition er en stor del af vores specielle fag, men samtidig er det vigtigt for os hele tiden at følge med udviklingen og bruge det vi kan fra den moderne verden. Vores tegnestue arbejder derfor med 3D-tegnesystemer, så det for eksempel er muligt at se hvordan et nyt orgel kommer til at se ud allerede inden det er bygget. Ligeledes har vi lang erfaring i at indbygge elektriske setzer-systemer, eller mini-computere,  til forprogrammering af registerkombinationer, så organisten, under en koncert eller gudstjeneste,  nemt kan skifte ”lydbillede” med bare et tryk på en enkelt knap.

At planlægge og bygge et nyt, unikt instrument er for os kun muligt i tæt samarbejde med organister, menighedsråd, orgelsagkyndige og arkitekter. Det er vigtigt for os, at det nye orgel ikke blot er en god og behagelig arbejdsplads for organisten, men også er et smukt og velklingende instrument, som naturligt kan bruges i alle kirkelige sammenhænge.








Hjem
                              

Top
                          

Service
Kontakt:
Tel.: +45 45870755         
E-mail: th@frobenius.nu


Birkerød:
Th. Frobenius & Sønner Orgelbyggeri
Hammerbakken 20.
3460 Birkerød
Danmark

CVR.Nr: 11845118

Horsens:
Th. Frobenius & Sønner Orgelbyggeri
Grønlandsvej 9J
8700 Horsens
Danmark
CVR.Nr: 11845118
All trademarks mentioned herein are the property of their respective owners © Copyright 1909-2024 Th. Frobenius & Sønner Orgelbyggeri A/S., All rights reserved.